Husorden
Generelle vilkår
Beboerne er i enhver henseende forpligtet til at benytte fælleshuse og fællesarealer på en måde, der ikke virker generende for de øvrige beboere. Uden bestyrelsens samtykke må der ikke foretages nogen form for forandringer af beplantningen på fællesarealerne. Det forventes, at alle beboerne lever og bor på en sådan måde, at de øvrige beboere generes mindst muligt. Klager vedr. denne husorden m.v. skal indgives skriftligt til bestyrelsen.
Affald
Affald må kun efterlades på de dertil beregnede steder i en sådan stand, at enhver forurening undgås. Se også Betingelser for leje af fælleshuset.
Antenner og paraboler
Det er ikke tilladt at opsætte parabolantenner og andre store antenner på sit tag. Eventuelle paraboler skal placeres på jorden.
Børn
Beboerne skal vise hensyn og agtpågivenhed overfor legende børn på fællesarealerne. Ved kørsel med bil skal der udvises særligt hensyn – hastigheden skal være langsom og afpasset forholdene.
Cykler m.v.
Der henstilles til, at beboerne holder cykler, legevogne m.v. på egen grund, uden at de er til gene for de andre beboere.
Fodring
Undlad venligst at udlægge fuglefrø eller andet foder til dyr på fællesarealerne – det kan give problemer med rotter. Brug af foderbræt er tilladt.
Fællesarealer
Vis omsorg for de fælles grønne områder. Undlad forurening med papir, flasker, tændstikker og cigaretskod m.v.
Fælleshus
Fælleshuset benyttes til foreningens fællesarrangementer, såsom generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Derudover udlejes fælleshuset til diverse formål – se Betingelser for leje af fælleshuset.
Renovationsstativerne tilhørende fælleshuset må ikke benyttes af andre end fælleshusets gæster. De til enhver tid gældende regler for benyttelse af fælleshuset, Dr. Dagmars Vej 101, skal følges.
Græsslåning og hækkeklipning
Der henstilles til, at der tages hensyn ved brug af motoriseret værktøj. Græsslåning og hækkeklipning bør ske efter kl. 09.00 og inden kl. 19.00 alle ugens dage.
Haverne
Der henstilles til, at haverne holdes i pæn og ordentlig stand og ikke fungerer som oplagsplads.
Opsætning af udestuer og overdækkede terrasser må kun ske efter tilladelse fra Egedal Kommunes Tekniske Forvaltning. Disse samt evt. træhegn skal holdes i samme farve som udhænget (hvid RAL 9010) eller som carport (Gori 77/88 trykimprigneret grøn transparent).
Bestyrelsen henstiller til, at man inddrager sine naboer i beslutninger om hækhøjde og træplantning, og at man undgår træsorter, der bliver meget høje (10 m og derover).
Husdyr
Hunde skal holdes i snor på vejen og fællesarealerne. Hundeejere skal fjerne efterladenskaber. Det er ikke tilladt at benytte fællesarealerne som "hundetoilet".
Maling
| Stern, vindskeder & udhængslister | GORI HVID KRIDT 88 FARVE 110 |
| Udvendige døre & vinduer | HVID RAL 9010 |
| Carport | GORI 88 TRANSPARENT 706 TRYKIMP. GRØN |
Markiser
Markiser kan opsættes efter eget valg.
Musik
Musik og støjende adfærd må kun udøves, så det ikke er til gene for beboerne. Mellem kl. 22.00 og kl. 09.00 skal der udvises særligt hensyn. Giv evt. andre beboere et praj, når I holder fest.
Naborelationer
Der henstilles til, at naboer viser hensyn over for hinanden og i god ro og orden internt løser diverse problemstillinger.
Parkering
Der henstilles til, at beboernes motorkøretøjer parkeres i egne indkørsler og ikke på gæsteparkeringspladserne, da disse er forbeholdt gæster til beboerne samt fælleshuset. Kun biler og motorcykler må parkeres på parkeringspladserne.
Kun indregistrerede motorkøretøjer på under 3.500 kg må henstilles på gæsteparkeringspladserne. Lastbiler, campingvogne, trailere og ikke-indregistrerede motorkøretøjer må ikke parkeres på foreningens område. Grundejerforeningens bestyrelse kan lade motorkøretøjer fjerne, hvis de parkeres i modstrid med disse anvisninger.
Snerydning
Snerydning på fortov og parkeringsplads udføres af beboerne parvis på årsplan:
| Vinteren | Hus nr. par |
|---|---|
| 2025 -2026 | 77 & 79 |
| 2026 -2027 | 81 & 83 |
| 2027 -2028 | 85 & 87 |
| 2028 -2029 | 89 & 91 |
| 2029 -2030 | 93 & 95 |
| 2030 -2031 | 97 & 99 |
| 2031 -2032 | 61 & 63 |
| 2032 -2033 | 65 & 67 |